top of page
Det autonome nervesystem
Det autonome nervesystem er den del af nervesystemet, som arbejder automatisk og uden viljens kontrol. Det regulerer kroppens indre balance og sørger for, at vi kan overleve, tilpasse os og restituere. Det er kroppens indre sansesystem for tryghed og fare, og det aflæser hele tiden omgivelserne og kroppens indre signaler for at justere spænding, åndedræt, puls, fordøjelse og energi.
Nervesystemet arbejder primært nedefra og op. Omkring 80% af nerveimpulserne går fra kroppen til hjernen, mens kun ca. 20% går fra hjernen til kroppen. Spændinger i kroppen, bevægelse, indre tilstande og sansninger er hjernens udgangspunkt for regulering. Hjernen regulerer altså primært både tanker, følelser og handlinger ud fra kroppens signaler. Vi tænker os ikke til regulering, kroppen mærker sig frem.
Det autonome nervesystem består af tre dele:
1. Det sympatiske nervesystem – “alarm og handling”
Aktiveres ved stress, pres eller fare. Det øger puls og blodtryk, spænder musklerne, skærper fokus og reaktionsevne, hæmmer fordøjelse og restitution.
Formålet er klart: Gør klar til kamp, flugt eller præstation.
2. Det parasympatiske nervesystem – “ro og reparation”
Aktiveres ved tryghed og hvile. Det sænker puls og vejrtrækning, afspænder musklerne, understøtter fordøjelse, immunforsvar og søvn, og fremmer heling og genopbygning.
Vagusnerven er den vigtigste nerve her.
Formålet er klart: Skab ro, balance og restitution.
3. Det enteriske nervesystem – “mavens hjerne”
Et selvstændigt netværk i mave-tarm-systemet, tæt forbundet med de to andre. Det regulerer fordøjelse og tarmbevægelser og reagerer stærkt på stress og følelser
Balance er nøglen. Når krop og psyke oplever stress, aktiveres det sympatiske nervesystem og kroppen går i beredskab:
- Musklerne spænder, især i nakke, kæbe, ryg og diaphragma/mellemgulvet
- Åndedrættet bliver mere overfladisk
- Pulsen stiger
- Opmærksomheden bliver snæver
Problemet opstår, når alarmberedskabet ikke slukker igen. Kroppen begynder at leve, som om der stadig er fare, også selvom den rationelle del af os godt ved, at der ikke er det. Dermed bliver stress ikke bare noget, vi har, men noget, kroppen er i. Når kroppen oplever traumer eller befinder sig i længerevarende stress, fastgøres denne tilstand i kroppen og nervesystemet mister sin fleksibilitet. Kroppen lærer "Her er ikke sikkert! Jeg er i fare!". Kroppen bliver låst i enten "overaktivering" eller "nedlukning"
Det kan bl.a. vise sig som:
- Konstant indre uro eller rastløshed
- Træthed, kollaps eller følelsesløshed
- Spændinger, der ikke vil slippe
- Overreaktioner på små stimuli
Vagusnerven: kroppens bremsesystem
Vagusnerven er hovednerven i det parasympatiske nervesystem og fungerer som kroppens indre bremse og tryghedssignal. Den forbinder hjernen med hals, stemme, hjerte, lunger, mave, tarme og organer.
Når vagusnerven er velfungerende, opleves roligere puls og vejrtrækning, mere kontakt med kroppen, bedre fordøjelse og søvn, øget følelsesmæssig stabilitet. Når den er hæmmet (ofte pga. stress eller traumer) bliver det svært for kroppen at finde ro, uanset hvor meget vi gerne vil.
Stress og traumer lever ikke kun i tankerne og psyken. De lever i nervesystemets mønstre. Og når vi arbejder med kroppen og vagusnerven, arbejder vi direkte med de dybeste lag af regulering, tryghed og balance.
bottom of page