top of page

Hvad er Reiki?

Reiki betyder "Universel" (Rei) "Livsenergi" (Ki). Det er en gammel healingform, der har sin oprindelse i Japan, hvor Dr. Mikao Usui i starten af 1900-tallet udviklede den form for Reiki, der kaldes "Usui Shiki Ryoho" metoden. 


Men hvad er Reiki egentlig?

Reiki er energi.

Vi består alle sammen af energi. Alt omkring os og alt i os er energi. Og vi bruger vores energi gennem hele dagen og gennem hele livet. Kropslige udfoldelser, emotionelle udfordringer, diverse sygdomme mm. kan dræne os for energi. Vores hektiske hverdag og vores tilgang til livet kan udmynte sig i, at vi kan gå fra fuldt opladet til ubalance eller til fuldstændig tom og energiløs.

Alt hvad vi spiser og drikker omsættes til energi, så vores krop og psyke kan fungere. Det samme sker, når vi sover, hviler og slapper af. Men det er ikke den eneste måde, vi kan lade op på. En tur på stranden og mærke vind og blæst i håret... En tur i skoven og være omgivet af grønne træer og fuglesang... En tur på marken, ligge og kigge op i skyerne og høre lærken... Alt dette lader også vores krop, vores psyke og vores sjæl op. Men nogle gange er det ikke nok. Nogle gang har vi brug for hjælp udefra. 

Reiki Healing

Reiki er den energi, der er omkring os; dvs. den energi, universet består af og den energi, vi alle er skabt af.
 
Når en Reiki-healer lægger sine hænder på en klient, fungerer han/hun som kanal for denne energi. Energien "flyder" ud gennem healerens hænder og hjælper klientens krop til at komme i en afslappet tilstand. Når kroppen er afslappet, får den ro til at afstresse og komme i balance, og energien finder hen til de steder i kroppen, der har brug for den.
 
Reiki-healeren kan altså ses som en slags radio-antenne, der modtager den energi, der er omkring os og kanaliserer den videre til den, der ønsker at få healing.

At få Reiki-healing er som at blive ladet op. Reiki giver livsenergi til krop, sind og sjæl, og den understøtter og booster modtagerens egne ressourcer til at hjælpe sig selv i processen hen mod balance.

Reiki er hverken en trosretning eller religion. Reiki kan ses som værende på linje med zoneterapi, akupunktur, EFT mm. De eneste forudsætninger, der findes for at modtage Reiki er, at man åben, dvs. at klienten har givet Reiki-healeren lov til at heale. 

 
Hvad sker der i kroppen under healingen?

Når en Reiki-healer lægger sine hænder på en klient, udviser han/hun først og fremmest omsorg for klienten. Hænderne afgiver ofte varme og klienten føler sig tryg og "taget hånd om". Den omsorg, der ligger i at blive ”puttet” med et tæppe og modtage Reiki i et trygt og hyggeligt miljø gør, at klienten falder til ro og slapper af i både krop og tanker. I denne ro og afslappethed, aktiveres kroppens parasympatiske nervesystem; åndedrættet bliver langsommere, musklerne slappe, puls og blodtryk falder og ofte begynder maven at rumle… Krop og psyke kommer i en slags meditativ tilstand, og lykkehormonet dopamin bliver udskilt i hjernen samtidig med, at kroppen skruer ned for udskillelsen af stress-hormoner.
 
Reiki-healing hjælper kroppen, nervesystemet og psyken til at føle sig bedre tilpas og mindre stresset, og både krop og psyke får derved større overskud til at reparere sig selv. Reiki-healerens hænder kan her ses som den omsorgsfulde og nænsomme gaspedal, der sætter gang i klientens egne ressourcer til at genvinde både psykisk og fysisk balance.

Hvad kan Reiki?​

Reiki kan​
* skabe balance mellem krop, psyke og sjæl
* afspænde kroppen og øge kropsbevidstheden
* opløse blokeringer og virke smertelindrende​
* modvirke udbrændthed og afhjælpe stress
* understøtte medicinsk behandling og mindske bivirkninger
* understøtte kroppen i at helbrede sig selv

Healing by Sommer logo

Hvem kan benytte sig af Reiki? 

Reiki kan benyttes af alle i alle aldersgrupper og i alle livssituationer.​
Reiki kan bruges enten til wellness, til at få større overskud i hverdagen, til at bekæmpe sygdom eller til at lette overgangen, når livet rinder ud.​
Reiki kan bruges under graviditet og fødsel, og til babyer og småbørn.
Reiki kan benyttes af børn i skolealderen, af teenagere, af voksne og af ældre.

Reiki Healing Alder Ældre Pensionister

Mange ældre føler større bevægelighed i led og muskler samt mere energi og livsglæde efter et par behandlinger med Reiki. Det giver velvære og overskud i hverdagen at mærke lidt af stivheden fortage sig.​ En Reiki-behandling er ren selvforkælelse krydret med omsorg og hygge. 

Reiki er også god til dyr, uanset race og herkomst. Selv planter trives bedre med lidt ekstra Reiki-energi.​


Der findes mange mirakelhistorier omkring Reiki, men som udgangspunkt helbreder Reiki ikke. Derimod hjælper energien din krop og psyke til at komme i bedre balance og føle mere velvære. Og dette er det bedste udgangspunkt kroppen har for at kunne reparere sig selv.​Reiki er et vidunderligt og meget behageligt hjælpemiddel til at få det bedre, og den kan med fordel bruges som understøttende faktor i et medicinsk forløb. ​Der er ingen begrænsninger for brugen af Reiki.

Hvordan føles Reiki Healing og hvordan foregår det?​

Reiki Healingen kan føles meget forskelligt fra person til person. Nogle mærker en summen eller prikken enten i hele kroppen eller på de områder, der bliver healet. Nogle ser billeder for deres indre blik eller forskellige farver. Nogle kommer til at tænke på ting fra deres nutid eller fortid i takt med, at der bliver løsnet op for nogle blokeringer. Andre igen mærker ikke andet end, at det føles dejligt afslappende at blive healet.​ Mange bliver så afslappede, at de falder i søvn eller dykker ned i en form for meditativ tilstand. Ofte begynder maven at rumle. Nogle griner lidt. Nogle græder. Andre er stille. Det er alt sammen helt normalt og en del af processen.

Nogle kan mærke Reiki'en i op til et par dage efter en behandling... Ting fra fortiden kan fx dukke op i ens tanker... Det er en gave og en mulighed for at få bearbejdet uforløste indre konflikter, som måske forhindrer glæde og overskud i hverdagen. 

Reiki Healing

Healingen foregår på en behagelig massagebriks, hvor du ligger med hovedet på en pude og med et tæppe over dig, mens du er fuldt påklædt.

Reiki er en "hands on"-healingform. Dvs. jeg lægger mine hænder direkte på din krop. Der vil dog være steder, hvor jeg holder hænderne et stykke fra kroppen, fx ved ørerne og halsen. Ligeledes holder jeg ofte hænderne over kroppen ved chakra-healinger og Intuitiv Reiki Healing. 

Reiki Healing

Inden jeg påbegynder healingen spørger jeg ind til, om der er noget konkret, der skal heales.... Om der er nogle specifikke ubalancer, du ønsker healing på. Hvis ikke, lader jeg Reiki'en finde vej selv.

En behandling varer 50-60 min og koster 400 kr.​

Vil du se priser på, hvad jeg ellers tilbyder, klik her 

© 2026 Healing by Sommer                                                                              CVR-nr. 38711806                                                               Opdateret d. 05.02.2026

  • Facebook Social Icon
bottom of page